Black Friday Montana
Montana Furniture er en familieejet virksomhed som siden 1982 har leveret personlig opbevaring på tværs af generationer. Det danske high-end møbelbrand blev etableret af Peter J. Lassen, som også skabte det modulære Montana System. I dag er virksomheden ledet af Peters søn, Joakim Lassen, der er femte generation i møbelfamilien og oldebarn af fabrikant Fritz Hansen. Udover Peter J. Lassens og Joakim Lassens egne designs producerer Montana i dag også møbler designet af Arne Jacobsen, Verner Panton, Schmidt Hammer Lassen og Jakob Wagner mm.
Med Montana får du uendelige muligheder og frihed til at skabe det udtryk, der passer til netop dig. De farverige opbevaringsløsninger giver dig mulighed for at skabe et personligt og unikt rum. Montanas funktionelle og fleksible systemer kommer i 42 poetiske og komplekse farver udviklet i tæt samarbejde med den prisvindende, danske designer og farveekspert, Margrethe Odgaard. Farver betyder alt - Stemning, atmosfære og identitet. Hos Montana er farverne et altafgørende omdrejningspunkt, der skal påvirke og inspirere verden. Lette og lyse. Mættede og dybe. Der er en farve til alt og til ethvert behov.
Alle Montana moduler er designet, udviklet og produceret i Danmark nærmere bestemt i den lille bu Haarby på Fyn, hvor der arbejder mere en 140 fagfolk. Montana skaber bæredygtige løsninger af højeste kvalitet, der er langtidsholdbare, og som kan gå i arv igennem generationer. Siden 2007 har Montana udelukkende brugt vandbaserede lakfarver, som ikke indeholder sundheds- og miljøskadelige opløsningsmidler. Montana Systemet har Dansk Indeklima Mærkning, og virksomheden var et af de første møbelbrands i Europa til at blive certificeret med det officielle europæiske miljømærke, nemlig EU-Blomsten. Denne mærkning gælder for alle Montana Systemets møbler i MDF.